Velkommen til PuppyPerfect
Kærligt familieopdræt
af Cavapoo, Havapoo og Toypuddel.
racer
Vores opdræt af små, familievenlige og fælde-fri racer
Cavapoo
Cavapoo er en blanding af Cavalier King Charles Spaniel og puddel. Den er kendt for sit kærlige, sociale og rolige temperament, hvilket gør den til en fantastisk familiehund. Cavapoo er intelligent, lærenem og ofte velegnet til både børnefamilier og førstegangshundeejere.
Havapoo
Havapoo er en krydsning mellem Havaneser og puddel. Den er livlig, glad og meget menneskeglad. Havapoo knytter sig stærkt til sin familie og elsker opmærksomhed, leg og nærhed. Racen er kendt for sit charmerende udtryk og sin bløde, ofte krøllede pels.
Toy pudler
Toy puddel er den mindste variant af puddel og er både elegant, kvik og ekstremt intelligent. Den er meget samarbejdsvillig og nem at træne. Toy pudlen er en opmærksom og kærlig selskabshund, som trives tæt på sin ejer og passer godt til både lejlighed og hus.
Opdræt med hjerte
Vores opdræt er drevet af kærlighed til vores hunde og de små hvalpe. Vi lægger alt vores energi og kærlighed i hver eneste lille hvalp.
Sundhed i top
Kærligt familiemiljø
Altid til rådighed
Hvem er jeg?
Og hvorfor skal du vælge mig?
Mit navn er Julie og det er mig der er den primære person bag PuppyPerfect. Men når det så er sagt, er opdræt af hvalpe noget der inddrager hele vores familie.
For mig er ansvarligt opdræt ikke bare et arbejde, men en passion. Mine hvalpe vokser op på vores lille landsted midt i skoven – i trygge, rolige og hjemlige omgivelser, hvor de fra første dag mødes med kærlighed, struktur og grundig socialisering.
Jeg lægger stor vægt på sundhed, godt temperament og etisk opdræt, og jeg følger både tæver og hvalpe tæt gennem hele forløbet. Når du vælger mig som opdrætter, vælger du ikke kun en hvalp – men et stærkt fundament for en tryg, harmonisk familiehund samt ærlig rådgivning og støtte, også efter hvalpen er flyttet hjemmefra.
Excellent
about 2 days ago
De bedste anbefalinger
For 3år siden var vi så heldige, at Vera blev en del af vores familie. Vi havde i længere tid været på udkik efter en Cavapoo. Jeg faldt over PuppyPerfect på Instagram og begyndte at følge siden. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var herfra, jeg skulle have en hvalp. Julie er FANTASTISK♥️ Hun elsker sine hunde og hun lægger så meget kærlighed, tid og arbejde i at give hvalpene den bedste start på livet. Vera er den dejligste familie hund. Hun er mild, glad for børn, (hun elsker vores datter på 9) hun er nysgerrig, lærenem, en bandit, hun er tryg i at være alene hjemme, men elsker også at være midtpunkt. Skulle jeg have hvalp igen. Ville jeg uden tvivl vælge en fra PuppyPerfect.
about 1 month ago
Højeste anbefaler fra os 🙂
Jeg tror, at det har været en af vores største beslutninger, udover børn, at vide, at vi ville udvide vores familie og få en hvalp. Og med det ville vi finde den rette person, der kunne give os en hvalp med alle de kvaliteter, vi ledte efter. Med Puppy Perfect (Julie) fik vi det. Vi kan ikke anbefale Julie nok. Hun er simpelthen vidunderlig og har givet os den bedste, roligste, kærligste og mest blide hvalp, vi kunne ønske os. Hendes opdateringer, kommunikation og støtte har været meget værdsat. Det var meget tydeligt, hvor meget kærlighed og omsorg hun har for alle sine hvalpe og hunde, og den kærlighed spreder sig bare gennem alle de nye familier, der er heldige nok til at tilføje en af hendes hvalpe til deres familier.
about 1 month ago
Professionel og kærlig opdrætter 🐶
Vi har haft en rigtig god oplevelse ved køb af vores cavapoo Coco. Vi har fået en harmonisk og kærlig hund med hjem, som tydeligt er vokset op under gode forhold, med masser af omsorg, ture i skoven og som en del af familien. Opdrætter Julie hjalp også med at træne Coco i transportkasse, da vi skulle flyve, og mødte os i lufthavnen. Opdrætteren har været meget hjælpsom, givet god information og har stået til rådighed gennem forløbet. Kan klart anbefales.
about 28 days ago
Vi har modtaget lille Viggo fra Julie…
Vi har modtaget lille Viggo fra Julie og hendes familie. Vi er ovenud tilfreds med den information vi fik undervejs i ventetiden. Vi kom på ventelisten sensommer 25 og har modtaget Viggo i marts. Vi oplever en harmonisk hvalp, der er tryg. Vi er blevet orienteret om hvalpen inden overdragelsen. Vi anbefaler helt sikkert at indgå samarbejde med Puppy perfekt, hvis man påtænker at få en cavapoo hvalp.
about 3 months ago
Varmeste anbefaling herfra!
Jeg kan på det varmeste anbefale Puppyperfect hvis man leder efter et opdræt hvor kærlighed, tryghed, sundhed og professionalisme er i højsædet. Vi fik vores Molly hjem i november 2023 og hun er mest kærlige væsen som elsker alle hun møder på sin vej - hvad end det er mennesker, andre hunde, katte eller børn. Hun er enormt tillidsfuld, hvilket uden tvivl skyldes at hun fik den bedste start på livet hos Julie, hvor hvalpene bor i huset og indgår i familiens hverdag. Hvis vi på et tidspunkt skal have endnu en hund, vil jeg helt afgjort skrive os på venteliste hos Puppyperfect endnu engang. Som en anden også har skrevet her på trustpilot: Hvis jeg kunne give 6 stjerne havde jeg gjort det! 🙂
about 3 months ago
Dejligste og mest professionelle sted
Vi har fået vores Maui, på snart 3 år, fra Puppyperfect. Vi kan ikke rose Julie og hendes familie nok. Lige fra vores første kontakt og til vi stod med vores hvalp i armene, var Julie informativ, vejledende og professionel. Vi ledte længe efter et sted vi ville have hvalp fra og var slet ikke i tvivl da vi fandt puppyperfect. Vores hund, har det dejligste sind, er sund og rask og passer perfekt ind i vores familie. Han er på ingen måde nervøs anlagt, han elsker børn (han kan faktisk ikke få nok af børn) og andre dyr. Den største anbefaling fra os, vi kunne have mange flere fra Puppyperfect🙌🏻
venteliste
Ønsker du dig en PuppyPerfect hvalp?
Vores venteliste er åben for nye familier.
Kom med bagom
Følg os på instagram
Vi går højt op i gennemsigtighed, og deler derfor vores hverdag på instagram. På den måde har du mulighed for at følge hvalpene, fra de er helt nye og små.
Kontakt os
Har du spørgsmål?
Vi svarer altid gerne på dine spørgsmål. Mange spørgsmål er også besvaret på siden FAQ.
